Skoleklasser

Skoleklasser kan fordybe sig på Herlev Billedskole

I lighed med de seneste år kan skoleklasser komme til fordybelsesdage i Billedskolen. Her vil der være mulighed for at klassen kan arbejde med mange forskellige kunstneriske udtryk. Både korte og lange kurser kan arrangeres med kunstnere, som til daglig arbejder med deres egen kunstneriske proces og derfor har stor viden og indsigt.
Billedskolens tilbud er tænkt som et supplement til billedundervisning i folkeskolen, hvor skoleklasser kan komme på besøg i kunstnerens værksted og lade en eller flere dage stå i kreativitetens tegn.
Vi kan arbejde med grafiske processer og mere traditionelt eller ksperimenterende maleri. Vi kan udforske serigrafiens spændende trykmuligheder på såvel papir, tekstil som hårde materialer. Eller vi kan arbejde med formgivning og design i speciel-ler og efterfølgende lave en udendørs rakubrænding.
Eller vi kan finde på noget helt andet sammen.

Vil du vide mere om mulighederne er du velkommen til at kontakte Billedskolen. E-mail: billedskolen@herlev.dk eller telefon: 4452 5785

I serigrafi trykker du dit billede gennem et meget fintmasket net.

serigrafi2

Trykket kan gentages med flere farver og en spændende virkning opstår.

Tryk på stof og lav dit eget hovedpudebetræk.

Rakubrænding, hvor forglødet ler brændes i en udendørs ovn er spændende.

Farver pensles på under stor koncentration

Glacurens brændes ved ca. 1000 grader – skifter farve – dækkes med træspåner som udvikler røg – og få minutter senere kan den færdigglacerede figur renses for sod og aske.

Arkitektur – byg dit eget strandhus

Fantasien har fået frit spil.